HENVISNING / PRISER

Røntgen-Ultralydklinikken har overenskomst med sygesikringen. Vi modtager patienter boende i Region Hovedstaden med henvisning fra praktiserende læge med ydernummer og privatpatienter fra hele landet ligeledes med henvisning fra læge.

Henvisninger sendes via RefHost henvisningshotel.
EDI-lokationsnummer: 5790000143870
Ydernummre: 200913, 200921, 200948

Gr. I-patienter
Er du i Sygesikringsgruppe 1 med bopæl i Region Hovedstaden er undersøgelsen gratis, dvs. at sygesikringen betaler hele udgiften. Der skal foreligge henvisning fra praktiserende læge med ydernummer.

Gr. II-patienter
Er du i Sygesikringsgruppe 2 med bopæl i Region Hovedstaden skal du selv betale en del af udgiften. Til alle røntgenundersøgelser skal der foreligge henvisning fra praktiserende læge med ydernummer.

Du kan enten betale kontant, via det fremsendte girokort eller via Netbank.

Øvrige patienter
Patienter der henvises fra private klinikker eller privathospitaler eller som bor uden for Region Hovedstaden skal selv betale. Ofte dækkes udgiften af din sundhedsforsikring. Til røntgenundersøgelser og mammografi skal du have en henvisning fra en læge.

Medlemmer af Sygeforsikringen ”Danmark” kan modtage tilskud efter gældende regler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på klinikken på tlf. 32 55 58 11