3D skanning
3D skanning er en avanceret røntgenteknik, der primært bruges til undersøgelse ansigtsskelet, bihuler, kæbeled, tænder og spytkirtler.
Information
En 3D skanning er en avanceret røntgenundersøgelse, der bruges til at undersøge bihuler, ansigtsskelet, tænder og kæber/kæbeled. Resultatet af en 3D skanning bruges af din læge til at stille en diagnose og planlægge din behandling, hvis det er nødvendigt.
Selve 3D undersøgelsen
Ved 3D skanningen skal du sidde helt stille på en stol i ca. 20 sek., mens røntgenrøret kører rundt om dit hoved. Hvis du har ørenringe eller piercinger i ansigtet, skal de tages ud inden skanning. Det er ikke ubehageligt og heller ikke klaustrofobisk at blive skannet. Ved nogle undersøgelser skal der foretages flere skanninger. Bagefter rekonstrueres optagelserne og billederne gemmes i PACS. For mere info se her.
Vores speciallæge vurderer efterfølgende optagelserne og laver en beskrivelse af undersøgelsen. Den beskrivelse er resultatet af undersøgelsen og sendes til den læge, der har henvist dig til undersøgelse. Det er din henvisende læge, der har behandlingsansvaret for dig. Du skal derfor tale med din henvisende læge om resultatet af undersøgelsen.