Henvisning
Røntgen – Ultralydklinikken har overenskomst med sygesikringen og modtager patienter fra Region Hovedstaden og resten af landet.
Hvem modtager vi?
Vi modtager patienter med bopæl i Region Hovedstaden og henvisning fra praktiserende læge med ydernummer og adresse i Region Hovedstaden. Vi modtager privatpatienter fra hele landet med henvisning fra læge. Vi kan også modtage patienter med bopæl i Region Hovedstaden og lægehenvisning fra andre regioner.
Gr. I-patienter
Er du i Sygesikringsgruppe 1 med bopæl i Region Hovedstaden er undersøgelsen gratis, dvs. at sygesikringen betaler hele udgiften. Der skal foreligge henvisning fra praktiserende læge med ydernummer og adresse i Region Hovedstaden.
Gr. II-patienter
Er du i Sygesikringsgruppe 2 med bopæl i Region Hovedstaden skal du selv betale en del af udgiften. Se her. Der skal foreligge henvisning fra praktiserende læge med ydernummer og adresse i Region Hovedstaden.
Du kan enten betale kontant, via det fremsendte girokort eller via Netbank.
Øvrige patienter
Patienter, der henvises fra private klinikker eller privathospitaler eller som bor uden for Region Hovedstaden, skal selv betale. Se her. Ofte dækkes udgiften af din sundhedsforsikring. Til alle undersøgelser skal du have en henvisning fra en læge.
Medlemmer af Sygeforsikringen ”danmark” kan modtage tilskud efter gældende regler.